Om stedet Ringstedgårdsvej 3

Printvenlig

 

 
Gården ligger ved privat markvej omgivet af frugthave, hegn og folde midt i den fynske idyl.

Landbruget på ca. 5 ha er drevet økologisk siden 1988, og udover almindelige markafgrøder dyrkes der økologisk peberrod. Det lille husdyrhold bestående af et par får, grise, kyllinger og ænder indgår sammen med havens grøntsager, frugt og bær i vores økologiske selvhusholdning.

 
Trivsel og naturlig sammenhæng er rammerne for både dyr og mennesker her på stedet.
 
Økologi i praksis
Ikke kun dyrkningen af jorden følger de økologiske principper, men også i husholdningen tages der de størst mulige miljøhensyn. Således opvarmes hele huset med biobrændsel, og vi har også installeret solvarmeanlæg.
Maden vi spiser er udelukkende af økologisk kvalitet, dyrket uden brug af sprøjtemidler, fri for tilsætningsstoffer og med et naturligt højt indhold af sunde næringsstoffer - sund og velsmagende mad er en vigtig del af en god dag.
 
Økologi efter reglerne
Vores landbrug er økologisk godkendt (autorisationsnummer 20090), hvilket betyder, at dyrkningen sker efter reglerne i EU-økologiforordning nr. 2092/91 og kontrolleres af Plantetilsynet. Vi må derfor bruge både det danske økomærke og EU-mærket på de produkter, der dyrkes her.